.JPG)
.JPG)
Schou-Pedersen & Pilgaard
Karens slægtshistorie
Notater
Match 1 til 50 fra 2,928
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1 | 'Danmarks Jordmødre' .doc Side 50 af 147 (kilde: http://bogen.salldata.dk/data/Danmarks%20Jordem%c3%b8dre/index.php?page=50&zoom=&height=757) Det var i 1774, at jordemoder Maria Magdalena Bittermann, spurgte, om hendes ugifte datter maatte lære jordemoderkunsten. Hertil svarede kommissionen, at hun gerne maatte gaa i lære, men hun kunde ikke beskikkes til jordemoder uden at gifte sig eller erhverve kongelig tilladelse. Cathrine Magdalena Bittermann, som datteren hed, maa saa have givet sig til at lære kunsten, for 20. april 1776 tog hun sin examen. Moderen blev gammel, og for bedre at kunne hjælpe hende indgav datteren i. juli 1782 ansøgning til kongen om at maatte faa lov til at søge nummer som jordemoder. Hun har ikke selv skrevet ansøgningen, men der ligger ved den i rigsarkivet flere erklæringer og deriblandt en fra hende selv, der er skrevet meget ubehjælpsomt og som lyder: ,,Catrine Magdalene bitter Mans og Jens Pedersen styr Man blev for lovvet i aar 1779 den 17 September og er død for et aar siden det under skriver ieg. Maria bitter Mans d. 7. agusti 1782." Hendes fader attesterer, at hun har været forlovet med styrmanden, og at de har levet sammen som ægtefolk, men de har ikke fundet det godt, at hun skulde beholde hans navn, da han døde paa en rejse. Hun havde altsaa været trolovet, og det regnedes jo tidt for lige med ægteskab - men i dette tilfælde havde det jo varet lidt længe, inden hun blev gift. Collegium medicum maatte udtale sig, og svaret gik ud paa, at da hun har været forlovet, og da hun har de bedste vidnesbyrd baade for sin examen og de forretninger, hun har haft under moderens opsyn, saa indstilles det, at hun maa faa den søgte bevilling, ,,da det er meget at ønske, at skikkede personer vilde lægge sig efter denne videnskab i de aar, da sinds og legems kræfter kan være dem til fordel." Som følge heraf fik hun 20. september 1782 sin bevilling, og i april 1783 foreviste hun bevillingen for jordemoderkommissionen. I dette sidste tilfælde gik man altsaa ud fra, at ansøgeren havde været gift, thi i tilladelsen siges udtrykkeligt: ,,men har dog været forlovet med en styrmand". Biografi: * ca. 1755? 1774 i lære som jordemoder hos sin mor 1776 jordemoderexamen 1779 forlovet med styrmand Jens Pedersen 1781 Jens Pedersen dør på rejse 1782 ansøgning og bevilling som jordemoder 1783 gift med brændevinsbrænder og høker Peder Christensen Hurtigkam 1784-1791: 4 børn (alle piger) - 1 død før 1791 1791 sidste barn døbt 1791 separeret fra Hurtigkam 1795 skilt fra Hurtigkam efter kongelig bevilling 1795 gift med tehandler Carl Albrecht Friderichsen [1795 Hurtigkam gifter sig med Johanna Maria Jacobsdatter] 1804 Friderichsen dør | BITTERMANN, Jordemoder Catharina Magdalena (I4595)
|
| 2 | 10 jul 1681 blev Magdalene Jacobsdatter med tilnavnet Kuck halshuggen udfor Peder Stødts dør, fordi hun myrdede hendes barn, hvilket hun begrov i Peder Støds kælder, eftersom hun samme steds tjente og udlagde Hans Rudolph Stød til barnefader. | KUCK, Magdalene Jacobsen (I6789)
|
| 3 | Cathrine Hem døde 18/3 1757 i sit 70. år, og havde da testamenteret 100 slette- dalere til de fattige og til lys. »Hver Juledag 4 Mk. til Lys til Kirkens Lysekrone og 2 Rdl. 8 Dage før Jul til 6 af de fattigste i Asperup Menighed, 3 Mk. til hver.« Kilde: Cai Mygind: Mygindslægter. | HEM, Cathrine Hansdatter (I941)
|
| 4 | Dato Sted Kilde Født : Omk 1823 Volstrup sogn FT-1850, Hjør., Dr.lund, Torslev sogn (1) Census..: 1850 Krogens Mølle, Torslev sogn (1) FT-1850, Hjør., Dr.lund, Torslev sogn (1) Kilde: http://torslev.dk/Lokalhistorie/personer/per02112.htm#0 FT1855: Bor med Fritz og de tre ældste børn (Dorthea, Elisabeth og Hans Peter) i Studiestræde 54, 2. sal. FT 1870: bor med Fritz og børnene Jørgine, Jensine og Jens Peter i Lygtegade 6, stuen. (Lygtevej blev i 1873 en del af Nørrebrogades forlængelse fra Jagtvej) I ejendommen bor også hendes mor, MartineTheilmann Ved FT1880 er hun enke efter Frits Aabel og bor i uskiftet bo i Hyskenstræde 3, forhuset, 3. sal i København med børnene Dorthea, Jørgine, Septine og Jens Peter. Her bor hun stadig ved FT1885. «u»Skifte:«/u» Aar 1889 d. 25 Sept blev af Skiftekomm. ved Jens Clausen og Skifteskriveren ved cand.jur. Br Hansen med Betj. Jacobsen afholdt Skifte No. 772 paa Skiftekontoret efter Møllebygger F.V. Aabels Enke, Dorothea Marie Elisabeth f. Theilmann, som d. 17. ds er død Hyskenstræde 3.3. Mødt var Sønnen, Urtekræmmer H.P. Aabel, St. Torvegade No. 18 som forkl., at Afdøde havde været tilhuse hos Datteren, ugifte Jørgine Aabel, og kun efterlader Gangklæder til 30 kr., dem udlagdes nævnte Datter for Begravelsesudgifter til sine Beløb. Forretn. sluttet. ___ Clausen Br. Hansen H.P. Aabel | THEILMANN, Dorthe Marie Elisabeth (I659)
|
| 5 | Den 19/12 1846 anmelder vævermester Thode, at det til opfostring hos ham for fattigkassens regning indtingede drengebarn, «i»Johan Christen Mygind «/i»er død. (Drengen var født 24/1 1841, og Jacob Andersen Lihme blev udlagt som barnefader). | HUTFELDT MYGIND, Johan Christen (I6213)
|
| 6 | Efter Mathias's død blev Johanne gift den 06.03.1748 med Jens Laursen, som overtog boelet (83) i Ornum ved Tranderup. I dag er gården en del af Tranderup Efterskole. Bygningerne er naturligvis blevet fornyet siden dengang. | LAURSEN, Boelsmand Jens (I7062)
|
| 7 | Efter sin moder, Dorothea Cathrine Olesdatter Obels tidlige død, var hun sammen med sine to søstre blevet opdraget i København hos »søster« Else Marie Hansen, medlem af Det herrnhutiske Societet. Kilde: Cai Mygind | PRAËM, Anna Maria (I4737)
|
| 8 | Gav i 1594 silke til et alterklæde til Sankt Marie kirke i Sønderborg, der da var nyopført. Begravelsesdatoen kan ikke verificeres af KB. | HÜMKEN, Købmand, rådmand Johan (I6130)
|
| 9 | Han overtog sin fars boel i Ornum ved Tranderup (83). I dag er gården en del af Tranderup Efterskole. Bygningerne er naturligvis blevet fornyet siden dengang. Der er skifte efter Mathias Christiansen den 10.10.1747. Der nævnes 4 sønner og 2 døtre som var i live. Ved moderens skifte den 14.12.1759 er kun de 2 ældste sønner i live. Ifølge skiftet skal Mathias Christiansens mor Agnes Hedvig beholde sin aftægt på gården. Hun dør i 1750. Efter Mathias's død blev Johanne gift den 06.03.1748 med Jens Laursen, som overtog boelet (83) i Tranderup. Mathias kaldes skiftevis Mathias Christiansen og Mathias Philipsen. At det er den samme person, er der dog ingen tvivl om. Kilde: Ib Christensen, Ærø | CHRISTIANSEN, Mathias (I7061)
|
| 10 | Johan var hollænder (fodermester og mejerist) på Søbygaard fra 1680 - 1698. Herefter hollænder på Gråsten. Johan var en bror til Poul Poulsen Rabe, Hollænder på Søbygård og senere i Nordborg på Als. Da Johan blev gift med Ane, var Poul (Povel Hollænder) forlover. Ifølge Anita handler Johan og Poul Rabe med heste, og deres navne figurerer i Søbygaards toldregister. Johans først fra 1688- 1701. Også ifølge Anita: Tingbogen 1.- 163 / 13-2-1747: Hun må være datter af Johans broder Povel. Enken Anna Christine Paulsens im Flecken Schwabstedt mit tode abgegangen. Hendes arvinger er hendes farbrors børn, Poul Rabe (ane 666) i Bregninge og Peder Rabe (broder til ane 666) i Ærøskøbing (de er altså hendes fætre). I næste afsnit står der, at Anna Christine er en søster til Poul Johansen Rabes far Johan Rabe og at Johan Rabe havde en bror Poul Rabe, der var Hollænder på godset Nordborg i mange år. Han (Poul Rabe) har en datter Sophia Margrethe Paulsen, der bor i Broager, og ligeledes er arving efter Anna Christine Paulsen. Schwabstedt ligger i Nordfriesland, Schleswig-Holstein, ca. 12 km. sydøst for Husum og ca. 6 km. nordøst for Friedrichstadt. Ærøskøbing kirkebog, 23.07.1721 - kastet jord på Johan Hollenders 8 år gamle søn. Kilde: Ib Christensen, Ærø. | RABE, Hollænder/mejerist Johan Povelsen (I7203)
|
| 11 | Konfirmeret Mikkelsdag 1875 i Vor Frelsers kirke, Kbh. Bopæl: Sømandshjemmet. Iflg. Kraks vejviser bor han i Strandgade 48, 4. sal fra 1905- ca. 191 2. Ejendommen findes stadig (2007). Louis og Ingolf kaldte ham 'far Mark' (Kilde: Else Winding) | MARCUSSEN, Maskinmester, vaskeriejer Harald Edvard (I732)
|
| 12 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I5024)
|
| 13 | o. 3/9 1654. Oluf Jørgensen Bang, f. Assens c. 25; Student fra Kbh. 1645; ordineret 3/9 1654 1 ~ Sidsel Olufsdtr., † c. 70; 2 ~ c. 70 Maren Hansdtr. af Ølgod-S., † 30/10 84; u. B.; see Etm.; [† 1682]. KUM I, s. 189 (»Olaus Georgij Bangius«); E. Brejls skifteuddr.: Gejstl. sk. i Vejle amt, Jerlev og Slavs hrd. nr. 83. | BANG, Præst Oluf Jørgensen (I6858)
|
| 14 | Viceadmiral for Chr II, - Oprører Skipper Clement, d. 1536, dansk oprørsleder. Som tilhænger af Christian 2. førte Skipper Clement fra 1525 sin egen søkrig mod kongens fjender. Under Grevens Fejde blev han i september 1534 med to skibe sendt til Aalborg, som han straks indtog, og på få uger rejste han bønder og borgere i hele det nordlige og vestlige Jylland. Overalt blev de katolske prælaters og herremændenes gårde plyndret og brændt. Den 16. oktober slog han med en bondehær den jyske adels rytteri ved Svenstrup, men led nederlag foran Randers omkring 1. november. Efter Stormen på Aalborg den 18. december blev han taget til fange af en bonde og udleveret til feltherren Johan Rantzau. Skipper Clement sad dernæst fængslet på Flensborg Slot, indtil han i september 1536 blev halshugget på Viborg Landsting. Kilde: Jørn Busch Olsen: Skipper Clement i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=57641 | ANDERSEN, Søofficer og bondefører Klement (I3715)
|
| 15 | «u»Wibergs Præstehistorie«/u», Sandager-Holevad: Student: Nestved 1630 Residerende Capellan i Assens-Kj. kirke 18/3 1632, ordineret 27/5-1632. Sognepræst i Sandager fra 1635. 5 Børn; 2 ~ Etm.; see N. Hansen her; J. H. Sandager i Høien-J.; [† 26/1 1658; Pgden. udplyndret 30/1 58 „saa at der iche fandtis det ringiste Kledemon, huor med Enchen och 5 faderløße Børn kunde hylde deris Legemer uden schamme"]. KUM I, s. 100 (»Iohannes Boëtius Holsatus«); Achelis I, nr. 1739; KS 3:5 (1884-86), s. 126 (»Johannes Boëtii«, 26 år gl.) «u»Om Sandager kirke:«/u» I begyndelsen af 1600-tallet kommer landet ind i en politisk og økonomisk krise. Dette skyldtes ikke mindst, at dels Jylland og dels hele landet blev besat af fjendtlige tropper 4 gange fra 1627-58. Og ved siden af krigsødelæggelserne måtte landet også opleve pestepedemier, hårde vintre, våde somre, misvækst, kvægsygdomme, stormskader, vandfloder, udbredt sygelighed o.s.v. Hele dette forfald påvirkede alle. Og da man forbandt religion og politik tæt, så drog man også den konklusion overfor al elendigheden, at kongen var ansvarlig. Det var således kongens ansvar at styrke folkets gudsfrygt, så man kunne stå denne modgang imod. Men dette var ikke nemt, da reformationen på flere punkter havde slået fejl. Det var på mange punkter endt i en stiv kirkelighed, hvor en overfladisk fromhed herskede. Det ugudelige liv var en fare, som måtte bekæmpes, og det skulle gøres ved at finde reformationens rettroenhed (ortodoksi) frem igen. I denne periode slog man derfor på, at alle lige fra høj til lav skulle undervises i kristendom. Universiteter og skoler blev udbygget. Tilsynet med præsterne blev styrket. Og præsternes arbejde med at give sine sognebørn undervisning i kristendommen blev ligeledes strammet op. På korets sydvæg står en gravsten over sognepræst Hans Boesen, der døde i 1658, samt hans hustru Margrethe Bang, der døde i 1640, og tre af deres børn. Familien ligger sandsynligvis begravet i koret, og stenen har tidligere været nedlagt i gulvet. Stenen er den gamle romanske alterplade. Man kan i stenens centrum se det gamle relikviegemme. Kilde: https://www.assensprovsti.dk/35-sandager-kirke.html «u»Cai Mygind skriver om Hans Boesen Arnou: «/u» «i»Boesen Arnou, «/i»der kom fra Assens, hvor han siden 1632 havde været kapellan. Menigheden har sikkert håbet, at man nu ville få en præst, man kunne beholde i mange år, for det var nemlig tredje gang i løbet af godt et år, man skulle skifte præst. I 1634 døde den gamle Peder Hansen, der havde haft embedet siden 1591. Han efterfulgtes af Poul Nielsen, der efter kun nogle få måneders virke pludselig døde på besøg hos sin far, Niels Olufsen, sognepræst i Stenløse, og her blev han begravet 13/3 1635. Så kom Jens Jensen Bidstrup, der 8/10 1635 blev afsat for overtrædelse af det 6. bud og brudt ægteskabsløfte som student. - Siden blev han dog rektor ved Assens latinskole. - Derefter kom så som nr. 3, Hans Boesen. Han var sønderjyde og kaldte sig Arnou efter den lille å, Arnå, der løber mod Tønder og der forener sig med Vidåen. Han er født 1606 og blev 1627 immatrikuleret ved universitetet i København. Den 18/3 1632 kaldtes han som ovenfor nævnt til kapellan for Assens-Kærum menigheder og blev ordineret 27/5. Han giftede sig 1. gang den 13/1 1634 med «i»Karen Jørgensdatter, «/i»2. gang med «i»Margrethe Olufsdatter Bang, «/i»datter af sognepræst Oluf Olufsen Bang i Sønderby. Hun døde kun 25 år gammel i 1640, sandsynligvis i barselsseng, hvorefter han giftede sig 3. gang den 19/6 1642 med «i»Ingeborg Jørgensdatter, «/i»om hvis oprindelse intet vides. Hans Boesen var ret velhavende. Han ejede en gård på Adelgaden i Assens foruden en del jord uden for byen, desuden også jord i Middelfart og Bogense. Den 26. januar 1658 døde han 53 år gammel og blev begravet i Sandager kirke, hvor hans gravsten - lavet af stenpladen fra det gamle middelalderlige alterbord (sic) - endnu findes. Den har følgende indskrift: Her huiler den Hæderlig vel-lærde oc nu s mand H Hans Boesen fordum sognepræst til Sandager-Hulevaad kircker som døde A° 1658 den 26. Ian Ætatis 53 med sin elskelige hustro erlig - dydig oc gudfrygtig Quinde - Margreta Olufsdatter Bang som døde A° 1640 ætatis 25 - samt oc den s mands 3de børn nemlig Boe Hansøn Som døde A° 1645 Ætatis 13 maanede oc Margreta Hans Datter som døde A° 1658 Ætatis 5 saa oc Boe Hansøn Theologiæ Studiosus som døde A° 1671 Ætatis 25. Siele. (Det nederste af stenen samt dens kant synes borthugget.) Hans Boesen døde på en skæbnessvanger tid for Danmark. I 1657 havde Danmark erklæret Sverige krig, fordi den svenske konge, Karl 10. Gustav havde vanskeligheder under sin krig i Polen. Dette skulle udnyttes til at vinde tilbage, hvad vi havde mistet ved Brømsebrofreden i 1645. Svenskekongen betragtede imidlertid den danske krigserklæring som en gunstig chance til at komme væk fra Polen, og i løbet af kort tid nåede han den danske grænse. Snart var Jylland besat, og den nye fæstning, Fredericia, taget. Vinteren 1657-58 blev meget streng - uhyggelig streng endda - sunde og bælter frøs til, og da vovede Karl 10. Gustav det hartad utrolige: Lørdag morgen den 30. januar 1658 gik han med sin hær over Lillebælts is. Lidt nord for Iversnæs, det nuværende Wedellsborg, gik de i land, og snart var også Fyn besat og var det lige til det afgørende slag ved Nyborg året efter i november. Det var en hård besættelse; mord, brand og udplyndring hørte til dagens orden. Mange flygtede ind i de store skove for at gemme sig, og her tog kulde og sult sin rigelige part. I Sandager præstegård lå Hans Boesen endnu lig, da svenskerne kom. I Blochs »Fynske Gejstligheds Historie« kan man læse, »at hun (hans kone Ingeborg Jørgensdatter) sad ved Sengen, hvorudi hendes Mand laae død, og ved Hielp af Fienderne fik hun sin døde Mand tagen af Sengen, thi alle havde forladt hende.« En anden beretning siger - mere fantasifuldt - at Hans Boesen «i»var «/i»lagt i kiste og stod i storstuen, da de første soldater kom for at plyndre. De troede, at det var en list med den døde mand og væltede, trods hustruens voldsomme protest, liget ud på gulvet for at lede efter kostbarheder i kisten! Hans Boesens kapellan og eftermand, både på prædikestol, ved bord og i seng, Jørgen Jørgensen Bang, har i Båg herreds provstebog under 15. nov. 1667 skrevet om de frygtelige dage: »Singeneterne (seglene på dokumentet) Ere aff dette Breff i sidste Suenskefeide Aff komne, forredi Kongen aff Suirig med sin gandske Armadi Gich igjennem Sandager By der Hand gich offr Isen og indtog Fyen. Och da Bleff prestegaarden Saa Elendelig Vdpløndrit, at der iche fandtes det Ringeste Kledemon, Huor med Enchen och 5 faderløse børn Kunde hylde Deris Legemer Uden skamme, ey heller Sennge Kleder, huor paa endten Idtzige (nuværende) prest eller di kunde lige. Huilchet Scheede Anno 1658 den 30. Januari der den Sal. Mand Her Hans Boesen var døed om Tiersdagen tilforne, huorfore idzige Prest opsankede Breffuene om Prestegaardens Tilligelse paa Mødeningen, och anden Steds, huor de aff Findene Waare henkast.« I nabosognet Barløse går kirkebogen tilbage til 1659, og i den kan man rigtig se, hvor forfærdelig en tid, det må have været. På 7 måneder er indført 116 dødsfald, hvor der normalt plejer at være 3-4. Gang på gang læser man »dræbt af svenske soldater« eller »dræbt af de kejserlige tropper« (vore tyske allierede, der var kommet os til hjælp, og som næsten var værre end svenskerne). Et sted står: »Samme Dag begraffuet Hans Ploumands Barn i Sandager, som døde aff Hunger«, en sætning, man har svært ved at forbinde med det frugtbare Fyn. Der findes også en indberetning - gengivet af Rasmussen Søkilde i »Samlinger til Fyndsk Historie og Topografi« - som borgerskabet i Assens indsendte den 15. okt. til Tyge Below om de lidelser, som byen måtte udstå under krigen. Heri kan man læse: »Aar 1658 d. 30. Januar er denne By meget jammerlig og forskrækkelig med Sværd og Vaaben total udplyndret, ikke aleneste fattige Mennesker er frataget deres Møbler og Midler, hvad der forefandtes, og med Vaaben og Strikker tiltvungne at gjøre Paavisning paa skjulte Sager (hvis de kunde have forborgen), men og hvad en del havde udført til Odense, ganske der hverken have skaanet Kirken eller Skolen, Mand eller Kvindes Person, deres Klæder til de bare Legemer at afføre, saa man derefter i største Elendighed i den haarde Vintertide maatte gå nøgne og pjaltede paa Gaderne. Alle Heste og Vogne, som fandtes i den ganske By, bleve borttagne, hvormed det plyndrede Gods blev bortført, hvilke Plyndringer skete først af Rytteriet, siden om Natten efter at det ganske Fjendens Infanteri, som vare saa mangfoldige, at alle Huse og Gader vare slet opfyldte af dem, men foruden disse laa der mange Folk uden for og omkring byen. Den hele Nat blev yderligere plyndret, de optændte, saavel i Husene som i Gaderne, mange skødesløse og farlige Ilde. Samme fornævnte Plyndring kan med al Sandhed og Troværdighed skatteres over 40.000 Rixdaler.« Senere i indberetningen står der: Den 20de Maj maatte vi arme betrængte fattige Folk udgive en stor Sum Penge til forbemelte tvende Regimenters Officerer (Grev Jakobs Regiment og det Gengelske Regiment), som os ved Tvang blev afpresset, idet Borgmester og Raad, med en Del af det bedste Borgerskab blev indesluttet paa Raadhuset udi Arrest indtil saa længe Gud i Himlen og godt fremmed Folk kom os til Hjælp med hvad vi maatte udlove og udgive til dem, som var 700 Rdl. Da dersom den engelske Ambassadør, som samme tid her til Byen ankom, os ej havde hjulpet havde vi ikke udkommet af samme Arrest ringere end 1000 Rdl., som de af os endelig begjærede.« Indberetningen er underskrevet af: Jens Clausen, Jørgen Bang, Jens Nielsen, Laurids Kylling, Christoffer Nielsen, Peder Nielsen og Christoffer Pedersen. Nød og elendighed og stor fattigdom har der været overalt, da freden endelig kom. «i»Hans Boesen Arnou «/i»havde i sine 3 ægteskaber i hvert fald 9 børn | ARNOU, Sognepræst Hans Boesen (I986)
|
| 16 | "Christen Jørgensen Hansen afstod en jordlod på 4 /2 td. sædeland til s in broder Mads Josefsen Hansen, matr. nr. 41 hk 3 skp. 1 fk. 2 1/4 alb. ( S.P. 1/4-1868), men nogle år senere købte Chr. Jørg. Hansen den igen (S. P. 6/4-1876)." (Citeret fra materiale på Lokalhistorisk Arkiv, Ærøskøbing) | HANSEN, Mads Josefsen (I1713)
|
| 17 | "Christen Jørgensen Hansen afstod en jordlod på 4 1/2 td. sædeland til s in broder Mads Josefsen Hansen, matr. nr. 41 hk 2 skp 1 fk. 2 1/4 alb (S. P. 1/4-1868), men nogle år senere købte Chr. Jørg. Hansen den igen (S.P. 6 /4-1876). Der var skifte d. 15/11 1907 og den 27/7 1910 (S. .... overlod enken gård en til den ældste hjemmeværende søn; han var dog ikke på gården, men han v ar parcellist i Langevrætte." Citeret fra Materiale i Lokalhistorisk Arkiv, Ærøskøbing) | HANSEN, Gårdmand Kristen Jørgensen (I1712)
|
| 18 | "Enke efter formanden"?? | HANSDATTER, Bodil (I6068)
|
| 19 | "Farer undertiden til Søs" (FT 1787) | BALTZERSEN, Peder (I3690)
|
| 20 | "Farer undertiden til Søs" (FT 1797) | BALTZERSEN, Christen (I3693)
|
| 21 | "Hans Madsen Buchtrup, der iche i nogle ar har vaaren, tilstede eller hafver nogen vis Kendskab hvor er eller til den tid hafver vaaren" - som skrevet står i skiftet over faderen Mads Hansen Buchtrup fra 3. april 1739. Fra anden side forlyder det, at man ikke har hørt noget til ham i 20 år, og at man derfor regner med, at han er omkommet 'i det fremmede'. | BUCHTRUP, Sømand Hans Madsen (I6700)
|
| 22 | "Haver tilforn våren udi Hs.kgl.Maj. tjeneste både til lands og til vands og er nu (1729) fra samme tjeneste af takket." | HANSEN, Herluf (I6836)
|
| 23 | "hun kjørte selv Ploven og vogtede sine Høveder; var undertiden 2 à 3 Dage borte om Føde til sig og sit Huus" citeret fra Wibergs Præstehistorie | KOCH, Mariche Hansdatter (I7225)
|
| 24 | "Hun var vist fra Skovby (129), og må vist være en søster til den Sidsel C hristensdatter hvis mand Christen Hansen overtog deres fars gård i Skov by (129). Se skifte 15/5-1736. Kilde: Ib Christensen, Ærø | CHRISTENSDATTER, Ellen (I1919)
|
| 25 | "Moderen tjente 10månedersdagen før fødslen i Hune Hedegaard". (A.O. KB Jetsmark 1885-1891, opsl. 70) | JØRGENSEN, Kristine (I2527)
|
| 26 | 'På sin tid velkendt' Kilde: Cai Mygind: Mygindslægterne fra Mygindgaard ved Assens (1967) | MUNCH, Købmand Palle Hoff (I1090)
|
| 27 | (enke fra nr. 13 i Søby). Skifteprotokollen I.-3 / 28-2-1731: Margrethe Nielsdatter er død og der holdes skifte. Stedsønnen Christen Christensen får i alt i arv 29 rd. 20 sk., steddatteren Maren Christensdatter får 5 rd. 13 sk. samt en spinderok og Hans Andersen beholder bolet. | NIELSDATTER, Margrethe (I5294)
|
| 28 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I5610)
|
| 29 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I4840)
|
| 30 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I4809)
|
| 31 | .Døbt Jens Christian Larsen Opr. købmand i V. Hjermitslev, men overtog Høngaard i Vrensted efter sagfører Olesens forældre. Broderen Otto lærte ham op i landbruget (iflg. Eva Christensen) Han var kirkeværge i Vrensted og var i over 35 år sognerådsformand i Vrensted. Havde ingen børn. Gården gik videre til broderen Niels Christian Pilgaards datter Karen og hendes mand Christian. | PILGAARD, Gårdejer Jens Christian (I472)
|
| 32 | 1 CENS 2 DATE 18 FEB 1834 2 PLAC Gæstgiversted, Hals Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 1 CENS 2 DATE 1 FEB 1840 2 PLAC Pindborggade, Søbe Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt 1 CENS 2 DATE 1 FEB 1845 2 PLAC Nørregade, Sæby Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt | LUND, Marie Nielsine (I1232)
|
| 33 | 1 CENS 2 TYPE 50 år, Gift, Husbonde, Snedkermester 2 DATE 1 FEB 1801 2 PLAC St. Mathisgade 32, viborg 2 ADDR St. Mathisgade 32 3 CITY Viborg | RETTRUP, Snedker Johannes Christensen (I712)
|
| 34 | 1 CENS 2 TYPE 51 år, Enke, lever af et bortforpagttet Tallotteri 2 DATE 1 FEB 1845 2 PLAC Prinsensgade 381, København (Sct. Annæ Vester) 1 CENS 2 TYPE 55 år, Enke, enke efter sekretair Overgaard, klasselotteri, kollectrice 2 DATE 1 FEB 1850 2 PLAC Sankt Peders Stræde 127, 1sals etage ( Nørre Kvarter II ) 2 ADDR Sankt Peders Stræde 127 3 CITY København Efter Morten Overgaards død bor hun ved FT 1845 med sønnen Jens i Prinsensgade 381, 3. sal og lever af 'et bortforpagtet tallotteri', formentlig overtaget fra Morten Overgaard. | RETTRUP, Ane (I711)
|
| 35 | 1 OCCU 'Guldbramgård',Ringe,Fyn | VADGAARD, Jenny Agnete (I2158)
|
| 36 | 1. hustru død. Gift igen 5/5-1921. | RICHARD, Husmand Jens Jacob (I3881)
|
| 37 | 1. ægteskab var med enken på kaldet. | Familie F2319
|
| 38 | 1/4 bmd. nr. 191B V.B. & bmd. nr. 2B i Ø.B. Ved sin død er han aftægtsmand i V. Bregninge. | PEDERSEN, Boelsmand Nisse (I5189)
|
| 39 | 15 børn, hvoraf kun 7 er kendte! Ejede St. Almegård i Rønne. Var med til at overgive Bornholm i 1645 til den svenske General Wrangel, hvorfor han blev dømt til landsforvisning i 1646, hvorfor han døde i Lübeck i 1648. Senere fik hans enke oprejsning. Han ejede flere gårde på Bornholm. (Kilde: Kures gårdregister). | KOFOED, Kaptajn, rådmand, borgmester Peder Hansen (I1186)
|
| 40 | 1519 - 1532 HalneEr antagelig den Selvejerbonde som nævnes i Halne 1532. - C. Klitgaardskriver i sine "Kjærulfske Studier" side 11, at han var far til: Anders Skriver . (kilde: Rootsweb) | KJÆRULF, Jens Andersen (I3711)
|
| 41 | 1586 bosat i Rønne og ejede Hæslegård i Østerlars. Kaldte sig frimand i 1608. Første kendte ejer af Blykobbegård i Nyker sogn. Den første Kofoed, der brugte gavlsparren i sit segl. Havde iflg. Kure 7 børn, hvoraf de 6 enten selv havde eller giftede sig ind i familier med frimandsstatus. (Kilde: Kures gårdregister: http://wp.conrad-larsen.dk/wp-content/uploads/Bornholmske-G%C3%A5rde.pdf) Blykobbegård i Nyker sogn på Bornholm Jens Madsen Kofoed der var første ejer af Kyndegaard, havde 2 sønner, en af dem var Mads Jensen Kofoed, som i 1548 skulle være gift med Gunhild Uf, som var en søster til landsdommer Peder Hansen Uf på Simlegård. Mads var også skipper, druknede 1552 på en vinterrejse til København. Der er uenighed om, hvem Gunhild Uf var gift med af de første Kofoeder. Jens Madsen fik en søn: Hans Madsen Kofoed. Hans Madsen Kofoed blev den først kendte ejer af Blykobbegård. Han var født omkring 1550. Kaldte sig selv frimand. Var i 1586 bosat i Rønne og ejede Hæslegaard i Østerlars, men flyttede senere til Blykobbegård i Nyker, hvor han døde omkring 1623. Han var den første Kofoed, der brugte gavlsparren i sit segl. Fra og med Hans Kofoed skulle man også være enige om slægtslinierne. Under omtalen af Lensgaard i Østerlars, kan man læse om Peder Gagge, der dræbte Hans Madsens tjener, det var her, det foregik. Hans Madsen Kofoed får 7 børn. Hvor de 6 enten selv eller giftede sig ind i familie med frimandsstatus. Blykobbegård 1955. ©Det Kongelige Bibliotek. Den næste ejer af Blykobbegård blev sønnen Oluf Kofoed, som også ejede 15. vornedegård Frigaard i Vestermarie. Oluf Kofoed dør ca. 1641. Hans børn sælger Blykobbegård til kaptajnløjtnant Ernst Cansler. Blykobbegård er antagelig hermed uden frimandsstatus men overgået til proprietærstatus Kilde: Aage Kure. Gården er på 58 ha (2004) og ligger vest for Nyker by og ca 1½ km fra kysten. | KOFOED, Kirkeværge, proprietær Hans Madsen (I897)
|
| 42 | 1610-1629: Sognepræst i Sønderby. «u»Wibergs Præstehistorie«/u»: Sønderby: 1610 [r. Cap. Middelfart-K. 07] Oluf Olufsen Bang af Middelfart-K., f. c. 82; Student 02; see H. Boesen i Sandager-H.; [† 1629]. FS nr. 645 (»Olaus Olai Bang Medelf.«). Oluf Olufsen Bang, f. c. 1582, dep. 1602 fra Pyen, blev 1607 efter sin Broder res. Cap. i Middelfart; 1610 Sgp. i Sønderby i Baag Herred, Odense Amt, der i hans Tid fik en Kirke paa Helnæs (indviet 1. Mai 1618), hvor han til sin Død holdt Capellan; † 1629. Sml. J. C. Bloch, Fyenske Geistl. Hist. 2, 291. Wiberg, 3. 270. 4. Hofmans Fund. V. 377. [kilde: F.E. Hundrup: "Stamtavle over Oluf Bangs Efterkommere på Sværdsiden", København, Reitzels Forlag 1875 - digitaliseret her: https://finnholbek.dk/pdf/bang.pdf] | BANG, Sognepræst Oluf Olufsen (I990)
|
| 43 | 1648 sognepræst i Sønderby, Assens. Wibergs Præstehistorie: 1645 [r. Cap.* Helnæs, k. 20/11 41, o. 20/10(!)] Ditlev Johansen Monrad af Kettinge, f. 13/11 13; St. Od. 38; p. Cap. Sønderbg. . . ; ~ 46 Karen Madsdtr. af Gamtofte, f. 26, † 6/4 90; see Etm.; [† 15/8 1688; havde mange skjemtsomme Indfald; saaledes vædede han med sin Patron, at han vilde tømme en Sølvkande ud, imidlertid han en Søndag stod paa Prædikestolen, om Kanden maatte være hans, og han tømte den; recommenderede ogsaa paa Prædikestolen sin Hustru som et Dueligheds Exempel; 58, som han gik og uddelede Vinen, indkom nogle Fjender i Kirken, der med Magt vilde tage ham Kalken af Haanden; men, da han ei vilde slippe den, bedende om Opsættelse, indtil Forretningen var til Ende, stak Een ham et stort Hul i Siden; Eptph.]. KUM I, s. 142 (»Ditlevius Monradus«); KS 3:5 (1884-86), s. 132 (»Dethlovius Monrad«, 28 år gl.). | MONRAD, Sognepræst Ditlev Johansen (I4681)
|
| 44 | 1654: Præst i Espe og Vantinge. (Kilde: Wibergs præstefortegnelse) | POUGDAL, Præst Niels Jacobsen (I1007)
|
| 45 | 17 år gammel rejste hun hjemmefra og tog stilling hos Broager-præsten. Kalder hun sig 'Eileen Seeberg Erlund'? 22/10-1910 er hun direktionssekretær og bor Gråbrødre Torv 19. 1915 starter hun Røde Kors, Danmark 1940 bestyrede hun Lottekorpset på Nørrebro | HANSEN, Nielsine Christine Frieda (I4316)
|
| 46 | 1704: Bor i Klemensker. Havde Skindermyregård. Der er skifte fra 26/11-1716. Parret havde 10 børn. | HANSEN, Anders (I6748)
|
| 47 | 1704: bor i Nyker. | HANSEN, Arist (I6743)
|
| 48 | 1704: bor i Nylars | PEDERSEN, Mickel (I6741)
|
| 49 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I6737)
|
| 50 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I6746)
|